Stevns Klint Experience

Stevns Klint Experience er det primære ankomst-og formidlingssted for Stevns Klint. Stevns Klint er UNESCO Verdensarv, fordi den rummer historien om den store masseuddøen for 66 millioner år siden, hvor halvdelen af Jordens dyrearter uddøde – herunder dinosaurerne. Den fortælling kan du opleve i Stevns Klint Experience – blandt smukke fossiler, digitale spil, dinosaurskelet, meteoritter og en kæmpemæssig kalkblok hugget ud af Stevns Klint.

Stevns Klint Experience, oplevelser, UNESCO

Oplev Stevns Klint Experience

Stevns Klint er UNESCO Verdensarv fordi den rummer historien om den store masseuddøen for 66 millioner år siden. Mere end halvdelen af Jordens dyrearter blev udslettet – herunder dinosaurerne. Den fortælling kan du opleve i Stevns Klint Experience – blandt smukke fossiler, digitale spil, dinosaurskelet, meteoritter og en kæmpemæssig kalkblok hugget ud af Stevns Klint.

Planlæg dit besøg

Helårsdestination og øget erhvervs- & mødeturisme

Stevns Klint Experience er en helårsdestination. I vinterhalvåret, fra 13. november 2023 til 21. marts 2024, øger vi fokus på erhvervs- og mødeturisme samt større grupper mandage, tirsdage og onsdage og har dermed lukket for offentlig adgang.

Læs mere om ændringerne her
Aktiviteter, foreninger, fonde

Experience Motion, Kultur & Natur

Få støtte til din aktivitet i Boesdal Kalkbrud eller langs Stevns Klint.
Via en fondsbevilling fra Nordea-fonden uddeler og fordeler Stevns Kommune og Stevns Klint Experience 0,8 million til foreninger og aktører på Stevns i 2023, 2024 og 2025 der tager udgangspunkt i fællesskaber i Boesdal Kalkbrud.

Læs mere her
Lokale

Stevns Klint UNESCO Verdensarv

UNESCOs liste over verdensarv rummer steder, der har enestående universel betydning for hele menneskeheden. Steder vi skal passe særligt på. Stevns Klint blev optaget på den fornemme liste i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden. Asteroiden, som i millioner af år, havde befundet sig på tryg afstand af vores blå, livfulde planet, kom susende og slog med så stor kraft, at den bragte massedød og ødelæggelse med sig. Halvdelen af alle arter på planeten uddøde - herunder dinosaurerne. Alt på Jorden var med ét forandret, og intet skulle nogensinde blive som før.

Læs mere om UNESCO